Modstandskraften

Et uddrag fra en samtale mellem undertegnet og en spørger, om meningen med det hele.

Dualitet og sindets opvågen.

Hvad er formålet?

Det er to forskellige kræfter, og du kan kun se lyset via mørket, så mørket er det, der på et eller andet tidspunkt vil tvinge dig til at arbejde mod lyset. Men det er to forskellige sfærer, og vi skal passe på med at kalde dem mørke og lys, for det er hverken godt eller skidt. Modstandskraftens opgave er at forholde dig til og holde fast i materien. At få dig til at fokusere på materien. Og dit eget indre lys, din egen sjæl, din egen ånd, er meningen at du skal vende dig mod lyset, men det er jo også vigtigt at kunne se lyset i mørket. Ellers er du allerede dual på en eller anden måde.

Når man så vender sig mod lyset, er min erfaring, at man hele tiden med sin egen bevidsthed, vilje og styrke holde fast i lyset. Man skal ikke fokusere på det modsatte. Man skal vide, det er der, man skal acceptere det, have tillid og kærlighed til det, men man skal ikke vende fokus på det.

Det er lidt den med de to blomster:

Hvis du har to blomster, og du ubevidst hele tiden står med en vandkande i den blomst, du ønsker at flytte dig fra, så bliver du nødt til:

Først og fremmest at blive opmærksom på en anden. Fokus. Så ved du det.

Men så skal du også bevæge vandkanden over til den nye blomst, og så skal du sørge for ikke at vende vandkanden tilbage, for så vil det hele tiden gå ud over den anden.

Så vandet til det nye lys, den nye kærlighed, den nye tid, det er jo den, der skal blomstre.

Men ubevidst: fordi vi er i denne materieverden med de kollektive energier/bevidsthed spiller ind, er der hele tiden energier, der vil trække vandkanden tilbage.

Det er det, man skal blive fokuseret på.

Ved at du er fokuseret, kan du oparbejde en større vilje, en større egen integritet, en større offervilje for det helheden. Men du kan kun ofre noget, når du bliver stærkere i dig selv. Og så er det ikke længere et offer. For så ser du, hvordan de modstandskræfter er materiens blår – altså den slikkepind, materien sender ud – men som egentlig arbejder mod dit bedste.

Vi er meget styret af begær gennem behov og drifter, gennem sanseoplevelser.

Det, vi finder ud af, er, at den ene sanseoplevelse overtager den næste. Når vi har fået tilfredsstillet en sanseoplevelse, er vi allerede i gang med at planlægge, hvordan vi kan få fat i den næste. Når vi så har haft den sanseoplevelse i form af nydelse et stykke tid, så er den mættet, det er ikke nok. Så skal vi have en endnu større nydelse, og det har jo ingen ende.

Før vi bliver bevidste og får fokus på: halløj, hvad er det, jeg har gang i?

Jeg bliver mere og mere ulykkelig, for jeg er kun lykkelig, når jeg har denne nydelse. Så er der al den anden tid, hvor jeg skal kæmpe for at få nydelsen. Det er så der, jeg kan definere mig selv som ulykkelig. Så når man kommer tættere på det, kan man godt se, at det er ikke en vej til lykken. Det må gøre et eller andet i bevidsthedssystemet. Hov, hvad er det lige, jeg er i gang med?…

Og hvorfor er det, jeg gør det. Vi gør det fuldstændig ubevidst. Og vi gør det, fordi vi har sanser og drifter.

- Og i det øjeblik, det bliver bevidst, bliver det en stress-faktor. I konflikt mellem det ene og det andet valg.

Hvis du lader stress-faktoren være det afgørende i dig, er det fordi du har valgt den modsatte energi.

Så er det fordi, du ikke har taget valget – og fordi du ikke ærer dit valg – for du har taget et valg et eller andet sted.

Så stress-faktoren er bare et tegn på, at det er materien, der stadig sætter dagsordenen og ikke dig. Ellers er det jo ikke en stressfaktor.

Når man bliver opmærksom på noget, får bevidsthed på noget, så forpligter det.

I mit eget eksempel: Da jeg blev opmærksom på, da jeg læste, om jeg ville lade andre dræbe, partere og tilberede dyret, var det egentlig mig selv, der gjorde det. Jeg fik bare andre til det. Til at gøre det beskidte arbejde for mig. Det bliver til bevidsthed i mit system. Og lige så snart, jeg kan se det som bevidsthed, så ved jeg, at hvis jeg gør det, så er jeg en hykler.

Da jeg også vil være bevidst om, at jeg er en hykler, kan jeg ikke være det, så på den måde forpligter bevidsthed.

Det er det, der på mange måder er underligt med denne verden. Der er mange ting, vi ved. Vi ved, at det ikke er godt at spise franske kartofler, men alligevel er der en drift, der er så stærk, at vi hiver dem til os, selv om de er fuldstændig fri af hvilken som helst form for næring. Det er en brændt grøntsag fyldt op med salt og andre ting, som vi overhovedet ikke har brug for. At vi sansmæssigt kan bliver fanget af det, viser, hvilken stærk kraft, vi er oppe imod. For vi gør det jo nogle gange.

Hver gang, vi har gjort det, tænker vi: Det smagte godt, men det er ikke godt for mit system, men alligevel gør vi det..

Men bevidstheden må blive så stor og så stærk og få så meget viljekraft igennem, at vi kan sige fra over for det.

Jeg har undret mig over det. Hvorfor er det sprøde ting? Ting, der knaser, men som mange gange er fuldstændig udsultet for næring, for det er brændt til ingenting. Al næring er sådan set taget ud af det. At vi kan blive læsket af det? Det er jo ikke os som bevidsthed eller system, der kan sige: ih, hvor er det lækkert, nå får jeg noget godt og nærende energi i mit system. Vi spiser nærmest døde lig. Men vi gør det alligevel.

Der må være noget, der er interesseret i, at vi degenererer vores system, vi degenererer vores krop og langsomt går i fordærv.

Og jeg kan kun se, at materiens energis ultimative opnåelse kan kun være via død og fysiske oplevelser at trække os tilbage til materien.

Så hvis vi virkelig skal se på materiens kræfter på den måde, så er dens opgave at få os tilintetgjort. Men det er jo ikke “os”. Det er vores krop. Det eneste, materien tager tilbage, er vores krop.

Men så længe, vi identificerer os gennem vores krop, vores sanser og følelser, så får vi den store følelse af, at der er noget, der går tabt i os, og det er også der, vi begynder at blive enormt bange for døden. Og alt – mere eller mindre i vores liv – handler om overlevelse.

Johnny Gøtke

www.uniheal.dk

Ingen indlæg om samme emne.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.